FORENING I OPRåB: DETTE HAVEREDSKAB LEMLæSTER PINDSVIN

Selvom vi nu kan se frem til nætter med frostgrader, har de seneste ugers lunere vejr fået mange til at gå i gang med arbejdet med at få styr på græsplænen.

Det indebærer blandt andet at tænde for de mange robotplæneklippere, der findes rundt omkring i de danske haver, men det bør vi være påpasselige med - i hvert fald hvis vi gerne vil undgå at lemlæste pinsvin uden at vide det.

Lige for tiden vågner pindsvinene nemlig op fra deres vinterhi, og mødet mellem det lille, prikkende dyr og en robotplæneklipper ender ikke godt for dyret.

De automatiske plæneklippere stopper nemlig ikke, hvis de rammer et pindsving, og det kan både føre til afhuggede pindsvinelemmer og i værste fald koste dyret livet.

Sådan lyder advarslen fra Pindsvinevennerne i Danmark skriver TV MidtVest.

Indleveres med manglende ben

Thomas Skovby Sannino har en plejestation for pindsvind i Ulstrup, og han fortæller til mediet, at det ikke er ualmindeligt, at der kommer pindsvin ind, efter de har været ramt af en robotplæneklipper.

"Kommer de ind og mangler et ben eller to, så er det ikke usandsynligt, at de har været i kontakt med en robotplæneklipper. Der er robotter, der ikke stopper, hvis de møder et pindsvin," siger han.

Normalt ruller pindsvin sig sammen til en kugle, så deres pigge peger ud mod faren - men det er altså ikke til megen hjælp, når der kommer en robotplæneklipper.

Derfor er opfordringen fra Pindsvinevenner i Danmark klar.

Sluk plæneklipperen om natten

Det er nemlig ikke sådan, at du overhovedet ikke må slå græs med robotplæneklipperen, men du bør tænke over, hvornår du sætter den til at køre.

Pindsvinene kommer nemlig først frem, når solen går ned, hvor de går rundt i haven på jagt efter biller, regnorme, ørentvister, tusindben og snegle.

Når pindsvinene her i april vågner af deres vintersøvn, har de travlt med at æde sig tykke og fede, for allerede i juni og juli føder de deres unger.

Og det er faktisk netop ungerne, der er udsatte, når det kommer til robotplæneklipperne, da de ikke er meget større end en knytnæve.

Opfordringen fra Thomas Skovby Sannino lyder derfor, at man slukker for robotplæneklipperen om aftenen og natten, hvor pindsvinene er mest aktive.

Faktisk er der også en ekstra grund til, at du med god samvittighed overfor din græsplæne kan lade plæneklipperen få et hvil om natten. Det er nemlig ikke det bedste tidspunkt på døgnet at slå græsset.

Det kan du læse mere om i denne artikel.

Læs også

Femte gange skulle det være: Sådan gik forsøget med at pandaerne til parre sig i Københavns ZOO

Advarer hundeejere: Disse 5 forårsblomster kan være giftige for Fido

Nu bliver sommerferien endnu dyrere: Dette er steget hele 23 procent i pris

2024-04-15T07:11:51Z dg43tfdfdgfd